Dette er markedsføringsmateriale

Code of conduct -
Forretningsadfærd

Forord

Kære kollegaer og interessenter.

Hersilux kan kun blive succesrig, hvis virksomheden bakkes op af en stærk kultur. Det er drivkraften for forandring og vækst, og dannet på grundlag af bæredygtige, økonomiske og sociale målsætninger.

Vores mission og vision forklarer hvorfor vi er til og målet med vores arbejde og hertil kommer de værdier, som danner grundlaget for at skabe en stærk virksomhedskultur og en ansvarlig virksomhed.

Vores vision er at være en af Danmarks førende udbydere af inflationssikrede ejendomsprojekter med den lavest mulige risiko.

Vores mission er at sikre den højest mulige værdi af investorernes indskud for derigennem at skabe værdi for dem. Hersilux’s organisation er således værdidrevet og retningslinjerne er det grundlag, der skaber Hersilux’s identitet.

Forretningsadfærd i Hersilux er et vigtigt udtryk for, hvem vi er, og hvordan vi driver forretning.

Hersilux’s retningslinjer for forretningsadfærd dækker alle aspekter af vores forretning og er en integreret del af alle de daglige beslutninger på samtlige niveauer overalt i vores organisation.

Hos Hersilux arbejder vi målrettet på at udvikle vores forretning ud fra ansvarlige kriterier, da vi er af den overbevisning, at uanset om der er tale om investorer, lejere, partnere, eksterne samarbejdspartnere, kolleger eller ejere, kan vi kun skabe værdi på langt sigt, hvis vi også samtidigt agerer ansvarligt i forhold til virksomhedens økonomi, miljøet og de fællesskaber vi er en del af. Bæredygtighed og lønsomhed går hånd i hånd og vi er overbeviste om, at det vil gavne os kommercielt at agere ansvarligt.

Retningslinjerne og holdningerne der er beskrevet, omfatter de bedste fremgangsmåder, stærke juridiske principper samt de kærneværdier, der danner grundlag for vores organisation. Adfærd er en vital del af vores virksomheds omdømme.

Der er ikke noget, der er vigtigere end at bevare vores gode omdømme. Det er en opgave for os alle.

Vores grundlæggende principper vejleder os i beslutningstagning og generel adfærd som ansatte. Et enkelt etisk eller juridisk fejltrin kan føre voldsomme skader med sig.

Vores ansvar dækker de 10 principper i FN’s globale initiativ, Global Compact, som har til formål at fremme etisk forretningsadfærd.

Derudover har vi forpligtet os til at følge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Janne L. T. Dalsgaard

Administrerende direktør

Hersilux – en ansvarlig virksomhed

Vores grundlæggende værdier

  • Det handler om langt mere end love, bestemmelser og faste regler.
  • For Hersilux opnås ansvarlig forretningsadfærd også ved at arbejde ud fra vores værdier, vores åbne kultur, gennemsigtighed og integritet.
  • For Hersilux er det afgørende altid at handle og agere troværdigt og pålideligt.For Hersilux er det en given ting, at lønsomhed og etisk adfærd går hånd i hånd.

Tillid til produkterne

  • Det er vores topprioritet at levere finansielle produkter af den højeste kvalitet. Men vi vil mere end det.
  • Vi vil gøre det muligt for investorerne at træffe gode valg baseret på klar information og viden.

Omsorg for miljøet

  • Som virksomhed har vi en naturlig interesse i, at der drages omsorg for miljøet. Vi arbejder konstant på at reducere vores negative indvirkning på miljøet og sætter høje standarder herfor.

Ansvarlige relationer

  • Hersilux har relationer til mennesker, organisationer og samfundet. Uanset relationen bestræber vi os på altid at bevare en gensidig respekt og forståelse.

Hvad indebærer det at være
en ansvarlig virksomhed?

Det handler om langt mere end love, bestemmelser og faste regler.
For Hersilux opnås ansvarlig forretningsadfærd også ved at arbejde ud fra vores værdier, vores åbne kultur, gennemsigtighed og integritet. Det er afgørende at handle og agere troværdigt og pålideligt.

Vi handler korrekt og ansvarligt og agerer troværdigt og med integritet i alt, hvad vi gør

Overholdelse af lovgivningen

  • Hersilux forpligter sig til at overholde alle gældende love, regler og bestemmelser, hvor vi driver virksomhed.
  • Vi respekterer menneskers lovmæssige rettigheder.
  • Vi respekterer og støtter internationale aftaler om menneskerettigheder.
  • Vi har interne politikker og procedurer, som gælder for alle medarbejdere.

Gennemsigtighed

  • Vi sikrer gennemsigtighed i vores forretningsadfærd, uden det påvirker integriteten i vores virksomhed.

Korruption og bestikkelse

  • Vi har nul-tolerance overfor bedrageri, korruption og bestikkelse.
  • Vi tilbyder, giver eller modtager aldrig gaver eller betaling, som kan anses for at være bestikkelse.
  • Vi tilbyder eller giver aldrig bidrag til politiske partier.
  • Vi arbejder for at sikre, at risici for korruption og bestikkelse identificeres og italesættes.
  • Vi forventer af vores medarbejdere, at deres personlige interesser ikke er i strid med Hersilux’s interesser.

Fortrolighed

  • Vi anerkender vigtigheden af fortrolighed og sikrer, at fortrolig information, som vi har modtaget, ikke videregives til uautoriserede personer eller virksomheder. I den sammenhæng følger vi reglerne i GDPR-bestemmelserne nøje.

Regnskabsførelse

  • Vores regnskabsførelse og økonomiske rapportering sker i fuld overensstemmelse med relevant lovgivning og internationale standarder.

Skat

  • Vi overholder skattelovgivningen og betaler den lovkrævede skat.
  • Vi handler troværdigt og med integritet i forhold til skattemyndighederne og er åbne om vores skatteforhold.

Hvordan vi opfylder vores ejeres og investorers mål og interesser.

  • Virksomhedens primære mål er at levere værdi til ejerne.
  • Vi har det privilegium, at investorerne – ejerne – i de alternative investeringsfonde Hersilux etablerer samtidigt er vores vigtigste kunder.
  • Virksomheden og ejerne er gensidigt afhængige af hinanden. Ejerne leverer kapitalen til virksomhederne og vælger medlemmer til bestyrelserne, som deltager i at formulere styringen af virksomhederne – som føres ud i livet af virksomhedens medarbejdere.

Vi driver vores virksomhed på en ansvarlig og samarbejdsorienteret måde, der fremmer vores ejeres og investorers økonomiske interesser

Effektivitet

  • Vi driver værdikæden effektivt og optimerer løbende vores brug af varer, kapital og menneskelige ressourcer for at skabe værdi for vores ejere.

Ledelse

  • Vores ledelse er ansvarlig for at sikre, at bestyrelserne har tilstrækkelig viden til at træffe fornuftige beslutninger og overvåge ledelsen af virksomheden.
  • Vi gør det lettere for vores ejere at deltage i beslutningsprocesser og sørger for at give dem relevant information i rette tid.
  • Vi gør det muligt for vores ejere at stille spørgsmål.

Indsigt

  • Vi beskytter vores ejeres rettigheder og skaber klarhed om dem.
  • Vi giver vore ejere relevante oplysninger om væsentlige problemstillinger vedrørende virksomheden og markedsvilkårene.
  • Virksomhedens ledelse er forpligtet til at informere ejerkredsen, hvis det direkte, indirekte eller gennem tredjepart har væsentlig interesse i en transaktion eller en problemstilling, som påvirker virksomheden direkte.

Vort princip om pålidelighed og ærlighed. Tillidsbaseret, ærligt og gennemsigtigt samarbejde

  • Tillid er en forudsætning for at kunne drive en forretning på ansvarlig vis.
  • Vi ønsker derfor at have et åbent ærligt og gennemsigtigt forhold til alle vore interessenter.
  • Det gør vi ved at kommunikere åbent og have en løbende dialog.

Vi har åbne, tillidsbaserede, ærlige og gennemsigtige forhold til alle vore interessenter. Vi tager vores ansvar alvorligt. Vi er pålidelige og giver kun løfter vi kan holde.

Konkurrenter

  • Vi støtter konkurrence på lige vilkår og respekterer konkurrencelovgivningen.

Investorer

  • Vi samarbejder med vore investorer om at levere produkter til dem på en bæredygtig måde.
  • Vi giver vore investorer tilstrækkelig relevant information om virksomheden og vore produkter.
  • Vi har en løbende og åben dialog med vore investorer og samarbejder med dem om forskellige forbedringstiltag.
  • Vi har effektive procedurer, der sikrer at personlige data og oplysninger om investorerne respekteres og beskyttes.

Interessenter

  • Vi indgår i dialog med relevante interessenter for at sikre, at deres perspektiver bliver hørt, så vi bedre kan forstå dem og dermed får et bedre beslutningsgrundlag.

Forretningspartnere

  • Vi indgår kun aftaler med forretningspartnere, som opfylder loven og som respekterer og understøtter internationalt anerkendte menneskerettigheder.
  • Vi foretager integritetsvurderinger i vores due diligence proces, inden vi indleder samarbejde med nye forretningspartnere.

Hvordan vi tager ansvar for vore leverandørers handlinger?

  • Vi stiller store krav til vore leverandører, ligesom vi gør til os selv.
  • Vore leverandører har stor indflydelse på kvaliteten af vore finansielle produkter og vore etiske forpligtelser.
  • Derfor forventer vi, at de anerkender deres ansvar på samme måde som vi gør. Til gengæld sætter vi pris på deres bidrag til vores virksomhed.

Vi forventer af vore leverandører, at de støtter os i arbejdet med at efterleve vores Code of Conduct.

Leverandørernes ansvar

  • Vi forventer af vores leverandører, at de overholder de principper, der beskrives i vores Code of Conduct, herunder miljømæssige, sociale og menneskelige aspekter samt at de opfylder vore krav til kvalitet.Vores vigtigste leverandører er kontraktligt forpligtede til at opfylde vore krav. Vi vurderer og følger op på deres evne og vilje til at opfylde disse krav.

Fortrolighed i forhold til leverandørerne

  • Vi sikrer, at fortrolige oplysninger fra vores leverandører ikke kommer uautoriserede personer eller virksomheder i hænde.

Samarbejde med leverandører

  • Vi agerer på en effektiv, bæredygtig og rimelig måde i vores samarbejde med vores leverandører.
  • Vores samarbejde bygger på integritet, ærlighed og ansvarlighed.

Udvælgelse af leverandører

  • Vi udvælger vores leverandører på en professionel, systematisk og fair måde.
  • Vores forhandlinger med leverandører sker altid på en etisk forsvarlig, ærlig og fair måde.

Hvordan vi beskytter miljøet

  • Produktion af ejendomme har altid været – og er stadig – forbundet med en betydelig negativ påvirkning af miljøet, ressourcerne og udledning af skadelige gasser.
  • Hos Hersilux bygger vi ikke ejendomme, men opgraderer ejendomme med brug af bæredygtige komponenter så belastningen af miljøet og overforbrug af ressourcer reduceres, så den fremtidige anvendelse af ejendommene kan bidrage til at reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser.

Vi forbedrer løbende vores standard på miljøområdet ved at arbejde ud fra gode og bæredygtige principper gennem hele værdikæden.

De finansielle produkter

  • Vi tilstræber at minimere vore finansielle produkters miljøbelastning ud fra et livscyklusperspektiv og ud fra rentable overvejelser.

Klimaforandringer

  • Vi reducerer kontinuerligt vores udledning af drivhusgasser i hele værdikæden ved at levere vores ambitiøse mål.

Rapportering

  • Vi overvåger vores fremskridt og rapporterer og kommunikerer resultaterne både internt og eksternt.

Ressourcer

  • Vi udnytter ressourcer som energi, vand og materialer bedre ved kontinuerligt at overvåge og optimere processer for opgradering af ejendommene.
  • Vi foretrækker at arbejde med vedvarende og genanvendelige ressourcer såvel som bæredygtigt producerede og genanvendelige varer og komponenter.

Spild

  • Vi undgår og/eller reducerer affald ved i stigende grad at genanvende materialer gennem alle processer.

Kontorer

  • Vi sikrer, at vore kontorfaciliteter opfylder eller overgår gældende miljøkrav og bidrager til opfyldelsen af virksomhedens miljø- og klimamål.
  • Vi begrænser og arbejder på helt at undgå forurening fra vores kontorer ved at anvende en arbejdstilgang, der minimerer forurening.

Leverandører

  • Vi forventer af vore leverandører og andre forretningspartnere i forsyningskæden, at de forstærker deres indsats på miljøområdet og bidrager til opfyldelsen af vores miljø- og klimamål.

Arbejde hos Hersilux

  • At arbejde hos Hersilux rummer både store muligheder og forpligtelser.
  • Hersilux’s ledelse har ansvar for at sikre, at alle har et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
  • Hvis ikke vi alle engagerer os i det, vil vi ikke være i stand til hele tiden at forbedre vores arbejdsplads og nå både egne og virksomhedens mål.

Vi har kompetente og engagerede medarbejdere, som vi tilbyder et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Sikkert og sundt arbejdsmiljø

  • Vi arbejder målrettet på at forhindre ulykker, skader og arbejdsrelaterede sygdomme.
  • Vi sikrer, at vores medarbejdere arbejder under retfærdige og attraktive arbejdsvilkår.
  • Vi stræber efter at opnå en høj arbejdsmiljøstandard, både i vores egne og vores samarbejdspartneres virksomheder og vi forventer, at alle bidrager hertil

Lederskab

  • Vi uddanner vores ledere til at yde deres allerbedste i forhold til Hersilux’s ledelsesprincipper.

Kompetencer

  • Vi tiltrækker, rekrutterer og fastholder kompetente og motiverede mennesker, som respekterer vores værdier.
  • Vi sørger for, at vores medarbejdere har lige muligheder, og investerer i deres personlige og faglige udvikling for at understøtte vores forretningsmæssige mål.

Velvære

  • Vi tilbyder en stimulerende arbejdsplads, som er præget af gensidig respekt og tillid, og som aktivt modarbejder chikane.
  • Vi gør det muligt for vores medarbejdere at finde en balance mellem privatliv og arbejde.

Omsorg

  • Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, som giver vores medarbejdere mulighed for at udføre arbejdsopgaver, som, hvor nødvendigt, er tilpasset deres evner. Vi tager de fornødne hensyn under kriser.
  • Vi tager de fornødne hensyn under kriser.
  • Vi har udarbejdet sikkerhedsprocedurer, som sørger for sikkerheden på arbejdspladsen

Lønninger og godtgørelser

  • Vi tilbyder fair og konkurrencedygtige lønninger og godtgørelser.

Mangfoldighed

  • Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, som afspejler samfundet og dets mangfoldighed.
  • Vi forventer af alle vores medarbejdere, at de behandler hinanden med åbenhed og gensidig respekt.
  • Vi anerkender den enkeltes arbejdsindsats ud fra kvaliteten af dennes præstationer og uafhængigt af køn, etnisk, social og national herkomst, race, hudfarve, religion og tro, seksuel orientering, politisk overbevisning, alder, handicap og civilstatus.
  • Vi arbejder proaktivt på at sikre lige muligheder for både ansøgere og medarbejdere i alle rekrutterings- og ansættelsesfaser.
  • Vi tolererer ingen form for diskrimination.

Menneskerettigheder og Hersilux

  • Vi driver virksomhed og ønsker at være en rollemodel.
  • Vi leverer ikke kun finansielle produkter, men er også repræsentanter for en kultur, som holder de internationalt anerkendte menneskerettigheder i hævd.
  • Det betyder, at Hersilux repræsenterer en klar holdning til, at alle individers menneskerettigheder skal respekteres.

Vi respekterer og støtter internationalt anerkendte menneskerettigheder.

Engagement

  • Vi driver vores forretning som ansvarlige samfundsborgere.
  • Vi respekterer og støtter internationale aftaler om menneskerettigheder.
  • Vores engagement i alle aspekter af menneskerettighederne er integreret i alle forretningsområder og i alle processer.

Ansvar

  • Vi bidrager til udviklingen af menneskerettigheder og tilstræber at gå foran med et godt eksempel på god praksis i forhold til menneskerettighederne. Vi forventer, at vores forretningspartnere gør det samme.

  • Vi arbejder løbende med politikker, processer og procedurer for at identificere og forhindre, at vores aktiviteter har en eventuel negativ indflydelse på mennesker og/eller lokalområdet. Vi vil til enhver tid tilstræbe at minimere en negativ indflydelse.

  • Vi hjælper vores medarbejdere med at forstå, hvad menneskerettigheder er, og vi forventer, at de i deres arbejde i Hersilux undgår at påvirke disse negativt.

Ansvar over for medarbejdere

  • Vi ønsker at gå foran med et godt eksempel på god arbejdspraksis i alle vores aktiviteter og forventer det samme af vores forretningspartnere.
  • Vi sikrer, at arbejdstiderne giver rum til både fritid og hvile.
  • Vi respekterer vores medarbejderes frie valg af fagforening, og at de har ret til at danne og tilslutte sig organisationer efter eget valg og deltage i kollektive forhandlinger.
  • Vi tilbyder vores medarbejdere rimelige vilkår og løsninger og går i dialog og samarbejder med vores medarbejdere og deres repræsentanter, uanset hvor vi er, så vi sikrer, at vores medarbejdere og forretningen er i konstant udvikling.
  • Vi accepterer ikke børnearbejde.
  • Vi accepterer ikke tvangsarbejde.

Samarbejde forbedrer verden

  • Vi tror på, at vi spiller en positiv rolle i de samfund, hvor vi driver virksomhed og at de bedste resultater opnås gennem samarbejde.
  • For at bidrage til både den lokale og nationale udvikling etablerer vi langvarige relationer med mennesker, virksomheder og organisationer.
  • Vi kan ikke ændre verden alene, men vi mener, at vi kan gøre en forskel dér, hvor vi involverer os.

Vi indgår i åbne, respektfulde og konstruktive relationer til lokalsamfund.

Samfundsudvikling

  • I vores rolle som arbejdsgiver, producent af finansielle produkter og som aktiv samfundsborger bidrager vi positivt til den bæredygtige udvikling i de dele af samfundet, vi opererer i.
  • I de lokalsamfund, vi er en del af, adresserer vi vigtige udfordringer relateret til bæredygtighed.
  • Vi samarbejder med centrale interessenter for at tage højde for deres ønsker i vores beslutningsprocesser.

Engangement

  • Selvom vores perspektiv er større, involverer vi os også lokalt i de samfund, hvor vi opererer.
  • Vi indgår i respektfulde og ansvarlige samarbejdsrelationer med lokale samfund og centrale interessenter.
  • Vi opbygger langvarige relationer til interessenterne i samfund, hvor vi driver virksomhed, for at understøtte vores forretning og som en del af vores ansvarlige tilgang.

Åben kommunikation

  • Vi er åbne omkring vores aktiviteter og deres indvirkning på lokalsamfund.
  • Vi følger op på vores handlinger og forretningens performance og deler vores resultater på en åben og ærlig måde.

Påvirkning

  • Vi tilstræber at tilføre langsigtet værdi til folks liv. Derfor vurderer og adresserer vi løbende vores samfundsmæssige påvirkning – både i positiv og negativ retning.

Netværk

  • Vi engagerer os i lokale, nationale og internationale netværk med henblik på at opbygge stærke partnerskaber på områder, der er relevante for vores forretning.

Offentlig debat

  • Vi involverer os i den offentlige debat – både lokalt og nationalt – for at fremme bæredygtige finansielle produkter og andre områder, der er relevante for vores virksomhed.
  • Vores argumentation er baseret på fakta og er imødekommende, proaktiv, gennemsigtig og ærlig.