Dette er markedsføringsmateriale

HERSILUX – Ejendomsinvesteringerne forvaltes efter principper der lever op til institutionelle investorers krav

INVESTERINGS- OG DRIFTSPROCES

Forvaltning

Investorselskaberne indgår en forvaltningsaftale med Hersilux, hvor Hersilux påtager sig at forestå den daglige ledelse af investorselskaberne, omfattende:

  • Porteføljepleje
  • Risikostyring
  • Selskabsadministration
  • Ejendomsadministration
  • Skattemæssige forhold

Porteføljepleje

Omfatter alle forretningsmæssige og administrative opgaver i forbindelse med investorselskabernes køb af ejendomme. Bistanden omfatter enhver funktion, der er nødvendig for opbygning af en forretningsmæssig optimal investeringsportefølje og en forsvarlig gennemførelse af købene.

Hersilux forestår udviklingen af investorselskabernes ejendomme. Med det formål at sikre et langsigtet højt afkast på ejendommene overvåger Hersilux ejendommene og identificerer hensigtsmæssige udviklingstiltag, tilrettelægger og styrer ombygninger og udviklingsprojekter gennem en løbende udvikling af ejendommenes tekniske stand. Hersilux tager herunder initiativ til og forestår forhandlinger med lejerne om lejeforhøjelser, opsigelser og andre ændringer af ejendommenes lejemål med henblik på gennem lejens størrelse, at optimere ejendommenes værdi.

Risikostyring

Hersilux skal med sin risikostyring identificere, måle, overvåge, kontrollere og rapportere om risici investorselskaberne er eller kan blive eksponeret for og som er relevante for investorselskabernes investeringsstrategi og fremadrettede drift, herunder operationelle risici investorselskaberne er eller kan forventes at blive eksponeret for i sin daglige drift som følge af Hersilux’s virksomhedsudøvelse.

Hersilux gennemfører relevante stresstests som en del af risikostyringen.

Selskabsadministration

Hersilux virker som sekretariat for investorselskaberne, indkalder og afholder bestyrelsesmøder og generalforsamlinger og fører herunder selskabsprotokoller, ejerbøger og leverer hjemstedsadresse.

Hersilux foranlediger at investorselskabernes bogføring sker løbende og i henhold til lovgivningen, fastlægger årligt budgetter og aflægger kvartalsvise regnskaber med budgetopfølgning og værdiansætter årligt ejendomsporteføljen.

Hersilux opgør og afregner udbytter til investorerne.

Hersilux sikrer at investorselskaberne opfylder alle regulatoriske bestemmelser.

I tilfælde af likvidation varetager Hersilux hvervet som likvidator med behørig advokatbistand og forestår bl. a. salg af de faste ejendomme, realisation af eventuelle øvrige aktiver, udarbejdelse af likvidationsregnskab og udlodning af likvidationsprovenu.

Ejendomsadministration

Hersilux forestår forhandlinger om lejens størrelse, andre vilkår i lejekontrakterne, fremvisning af lejemål, udarbejder ind- og udflytningsrapporter og indhenter underskrift på lejekontrakter.

Hersilux forestår beregning og varsling af regulering af skatter og afgifter samt beregning og varsling af aftalte lejestigninger i øvrigt.

Hersilux varetager den daglige kontakt til lejerne med henblik på at sikre, at lejemålet opfylder alle de rimelige forventninger en lejer har til sit lejemål. Hersilux er af den overbevisning, at dette bidrager til lejerloyalitet, men også for at sikre at vi ikke undlader at gøre en indsats på områder, hvor det er muligt.

Hersilux drager omsorg for, at reparation og vedligeholdelsesarbejder udføres på ejendommene. Når der indkøbes en ejendom, får Hersilux udarbejdet en 10-årig vedligeholdelsesplan af et byggesagkyndigt ingeniørfirma. Vedligeholdelsesplanen anvendes som støtte til at fastlægge de kommende års vedligeholdelsesopgaver. Vedligeholdelsesplanen bidrager til et godt kendskab til ejendommene og medvirker som grundlag til en aktiv prioritering af nødvendige opgaver og på den måde sparer selskabet for unødige vedligeholdelsesomkostninger.

Skattemæssige forhold

Fondenes årlige over- eller underskud være skattepligtigt hos hver enkelt kapitalejer for hver deres andel.

Hersilux drager omsorg for, at der årligt udfærdiges opgørelser af fondenes skattepligtige resultater til brug for indarbejdelse i kapitalejernes egne opgørelser af skattepligtig indkomst. Der vil blive udfærdiget opgørelser af fondenes skattepligtige indkomster efter de skattemæssige regler for personindkomst, indkomst i en kapitalafkastordning, efter reglerne om selskabsbeskatning og efter reglerne om PAL-beskatning. Hersilux fremsender disse opgørelser til hver kapitalejer senest den 30. april i det følgende kalenderår.

Hersilux skal ved tilrettelæggelsen af fondenes drift tage hensyn til skatter og afgifter og søge at optimere driften i forhold hertil i aktionærernes interesse.

De skattemæssige virkninger af Aftalen er hver enkelt Parts egen risiko.