Dette er markedsføringsmateriale

Ejendommes fremtidige værdiudvikling vil være negativ uden energieffektivitet og bæredygtighed

Taberne på fremtidens ejendomsmarked

Artikel skrevet af administrerende direktør i Hersilux A/S, Janne Dalsgaard

Taberne på fremtidens ejendomsmarked bliver ifølge Janne Dalsgaard de aktører, der ikke gennemfører investeringer i energibesparende og bæredygtige foranstaltninger.

Gennem de seneste år er bæredygtighedsfænomenet rullet ind over landet i større og større bølger og ikke mindst krigen i Ukraine medførte energipriser på himmelflugt og dermed forøgede boligomkostninger. Det medførte, at langt størstedelen af befolkningen rettede opmærksomheden mod energibesparelser og energieffektivitet i boligen og helt generelt har de fleste danskere taget bæredygtighedstankerne til sig, dog i varierende omfang.

De bæredygtige tiltag giver specielt rigtig god fornuft på boligejendomsmarkedet for eksisterende boliger, idet:

  • Bygninger tegner sig for ca. 40 % af hele EU’s endelige energiforbrug og indeholder et betydeligt potentiale for reduktion af energiforbrug og CO₂-emissioner.
  • Det anslås, at der ved opførelse af en 100 m² stor bolig udledes ca. 100 tons CO₂-emission. Den anslås også, at den årlige CO₂-emission for en bolig af denne størrelse ligger i niveauet mellem 5 og 10 tons årligt, afhængigt af boligens energieffektivitet, antal beboere mv.
  • Nyopførelse af boliger medfører således en samlet CO₂-emission svarende til mellem 10 og 20 års CO₂-emission ved almindelig brug. Nedrivning af ældre boliger og opførelse af nye ”CO₂-neutrale, energirigtige og vedligeholdelsesfri boliger” svarer således til at understøtte maksimal CO₂-emission.
  • En opgradering af de eksisterende ejendomme vil altid være mere bæredygtig end at bygge et nyt hus, idet produktion og transport af elementer spares. Eksempelvis indebærer fremstilling af et ton mursten 258 kg CO₂-emission. Det mest bæredygtige der kan gøres i forbindelse med boliger, er således at fokusere på mulighederne for miljøneutral opvarmning i de eksisterende boliger.

Historisk har boliglejere søgt boliger ud fra pris, beliggenhed og størrelse og de tilhørende bekvemmeligheder, såsom altan og elevator, fællesarealer og andre aktivitetsmuligheder, mens energimærkning af boligen ikke har været vægtet særligt højt.

Lejerne udvælger fortsat deres fremtidige bolig ud fra pris, beliggenhed og størrelse m.v., men lejemålenes bæredygtighed indgår nu som et yderligere element og det er blevet forstærket betydeligt gennem det seneste år til halvandet.

Og energioptimeringer og bæredygtighed vil komme endnu højere på listen forudsiger direktør Janne Dalsgaard.

Lejere har altid vægtet prisen højest og det vil de nok fortsat gøre, men inkluderet i prisen for at bo indgår energiomkostninger, der nu viser gig at være uforudsigelig i et hidtil ukendt og temmelig stort omfang. Det er den detalje, der nu får lejerne til at fokusere på energieffektivitet for derigennem at sikre en stabil boligøkonomi.

Udlejere bør allerede have forstået denne ændring i lejeradfærd, men at efterkomme ændringen i lejerefterspørgslen på energieffektive boliger kræver massive investeringer, eksempelvis ved udskiftning af den nuværende varmekilde og erstatte den med en varmepumpe, isolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solceller.

Investeringerne skal naturligvis gennemføres med stor omtanke, da energiforbedringerne der gennemføres nu, skal opfylde fremtidens efterspørgsel og samtidig understøtte en robust værdiudvikling på ejendommene i fremtiden.

Efterspørgslen på lejeboliger er høj, men lejernes høje efterspørgsel indbefatter nu også krav energirigtige boliger, hvilket nogle udlejere ikke har anerkendt og som derfor er tilbageholdne med at investere i energieffektivitet.

Udlejere der er tilbageholdne med at afholde de nødvendige investeringer vil uvægerligt blive fremtidens tabere, idet deres ejendomme hverken vil leve op til de energimærkninger der forventes indført de kommende år eller de krav lejere stiller til energieffektivitet og forudsigelige boligomkostninger og dermed vil deres ejendomsværdier ende i en nedadgående spiral.

På den politiske scene er der bred politisk tilslutning til at understøtte bæredygtige tiltag og Hersilux er overbevist om, at det er en afgørende forudsætning, at de finansielle markedsdeltagere indarbejder bæredygtige mål i deres investeringsprodukter, da et langsigtet, robust investeringsafkast i højere grad vil blive positivt understøttet af offentlig regulering og finansieringsmuligheder, mens det modsatte forventes at blive tilfældet for investeringsprodukter, hvori der ikke er indarbejdet bæredygtige mål.

Taberne bliver som altid dem, der ikke følger med tiden.