Dette er markedsføringsmateriale

Det finansielle produkts
bæredygtige investeringsmål

Det altoverskyggende bæredygtige investeringsmål er primært at bidrage til en reduktion af privatboligers CO₂-emission og en reduktion af boligernes anvendelse af fossile brændstoffer.

Anvendelsen af fossile energikilder i enkeltboliger er centreret omkring ejendommens varmeanlæg, evt. et gaskomfur og anvendelse af elektricitet.

På basis af disse karakteristika har Hersilux fastlagt følgende politik:

Det er Hersilux’s samlede mål, at reduktion af CO₂-emission og energiforbrug skal udgøre 7 % årligt i gennemsnit over 10 år, hvilket svarer til EU og Parisaftalens målsætning. Hersilux har desuden fastlagt et ambitiøst mål om at reducere CO₂-emission og energiforbrug i ejendommene med 30 – 40 % over 4 år på porteføljebasis og at opnå porteføljemæssig energineutralitet i 2050.

De direkte besparelser

Ejendomme, hvor der for den enkelte ejendom ikke umiddelbart foreligger en rentabel mulighed for at reducere den direkte CO₂-emissionen med minimum 50 – 70 %, fravælges som investeringsemne.

En overgang fra opvarmning med fossile brændstoffer til fossilfri opvarmning skønnes at kræve installation af en varmepumpe og/eller solceller. Ved installation af en varmepumpe reduceres anvendelsen af fossile brændstoffer på selve ejendommen øjeblikkeligt med 100 %.

Hvad indebærer det at være
en ansvarlig virksomhed?

Det handler om langt mere end love, bestemmelser og faste regler.
For Hersilux opnås ansvarlig forretningsadfærd også ved at arbejde ud fra vores værdier, vores åbne kultur, gennemsigtighed og integritet. Det er afgørende at handle og agere troværdigt og pålideligt.

Hensyntagen til livscyklus emission

Installation af en varmepumpe vil typisk medføre, at vandtemperaturen i rørene til boligens varmeapparater sænkes. Det kan i flere tilfælde medføre behov for yderligere isolering og tætning af boligen og i visse tilfælde udskiftning af radiatorerne. Disse arbejder vil typisk omfatte isolering med eksempelvis rockwool, udskiftning af vinduer og døre samt i visse tilfælde udskiftning af radiatorerne. I beregningerne over de samlede nettobesparelser skal indregnes den CO₂-emission de anvendte komponenter udleder ud fra en livscyklusbetragtning ved produktion, transport og bortskaffelse af installationerne efter endt levetid, med henblik på at sikre, at den samlede CO₂-emission ikke er større end besparelsen på ejendomsniveau.

Elleverandørerne arbejder mod at omstille elektricitetsproduktionen med henblik på at udfase fossile brændstoffer, blandt andet ved at indkøbe strøm fra solcelleparker og vindmøller. Der foreligger dog endnu ikke offentlige oplysninger om, hvor lagt denne omstillingsproces er nået. Det er målet, at den elektricitet, der anvendes i ejendommene på sigt skal overgå til bæredygtig elektricitet. Set i lyset af, at de danske jorder nu i høj grad beplantes med solcelleparker anses dette mål for opnåeligt. Det er p.t. ukendt hvilken CO₂-emission der udledes ved etablering af solcelleparker og vindmøller.